 |
|
|
|
Kulturmøder
|
Når et kulturmøde går godt, tænker vi faktisk ikke over kulturen. Først når det bliver besværligt, får vi øje på den.
Kulturen er drilsk. Den sidder som et par briller, vi ser alt i gennem og ikke kan tage af. Alligevel er det ikke altid, at kulturen kan bruges som forklaring, hvis kommunikationen går i hårdknude i et kulturmøde. Det gør den jo også tit mellem mennesker fra samme kultur.
En åben og motiveret tilgang til at møde ’det fremmede’ kan gøre kulturmøder til en platform for udvikling. Men uanset om det drejer sig om forskellige etniske kulturer, fagkulturer eller afdelingskulturer, er det en udfordring. Så hvad skal der til, for at opgaveløsning og samvær i kulturmøder bliver frugtbart?
Mit bud er at med en indføring i emner som f.eks. kulturbegrebet, fordomme og stereotyper, kulturmøders dynamik og interkulturel kommunikation, er I godt på vej. Ligesom det heller ikke skader at få vendt sin kulturelle verdensopfattelse på hovedet.
|
|
Jeg tilbyder forløb, hvor jeg formidler
Viden f.eks. om kulturbegrebet, forskellige kulturers kendetegn og interkulturel kommunikation
Indsigt f.eks. i kulturmøders dynamik, hvornår kulturelle forskelle har betydning i konflikter og hvad man gør for at løse dem.
Redskaber for helt konkret at kunne ændre praksis og adfærd i kulturmøder med respekt for den anden samtidig med, at man holder fast i sig selv.
Læs mere om kulturmøder under punkterne: Interkulturel kommunikation, kulturel intelligens og interkulturel pædagogik - og se eksempler på udførte opgaver.
|
|
Interkulturel kommunikation
fokuserer på forskelle og ligheder i menneskers kommunikative adfærd: Kropssprog, afstand, gestik, argumentationsstile, forhandlingsstile til møder o. lign. Og på regler og normer for, hvad man gør og ikke gør i forskellige situationer.
Der er også fokus på, hvad kommunikation i det hele taget er.
F.eks. det faktum, at verden opfattes på næsten lige så mange måder, som der er mennesker til, fordi vi tolker det vi oplever, ud fra forskellige kategorier, vi har lært gennem opvæksten. Det kan skabe misforståelser – men behøver ikke at gøre det.
Interkulturel kommunikation handler om lære at gennemskue, hvad der sker i kommunikation, at udvikle sine evner til at kommunikere i kulturmøder.
|
|
Kulturel Intelligens (KI)
KI beskriver, hvad slags intelligens, man skal udvikle for at kunne agere mest konstruktivt i kulturmøder.
Der arbejdes med tre dimensioner, der virker sammen:
Interkulturelt engagement: Handler om det følelsesmæssige engagement, f.eks. motivation og vilje til at gå ind i kulturmødet Den emotionelle dimension.
Kulturforståelse: Handler om konkret viden om kulturbegrebet, specifikt om forskellige kulturer. Den kognitive dimension.
Interkulturel kommunikation: Handler om indsigt i og værktøj til at håndtere kommunikation i kulturmøder - også i konfliktsituationer. Den kommunikative dimension.
Kilde: Elisabeth Plum: Kulturell Intelligens, Børsens Forlag, 2007
|
|
Interkulturel pædagogik
handler om, hvordan man kan arbejde konstruktivt med de kulturmøder, der foregår i skolen og i daginstitutionerne.
Vi lever i en global tid, hvor børn har brug for at kunne håndtere mangfoldighed og at vi har et stadig større antal børn med minoritetsbaggrund i skoler og daginstitutioner.
For at disse børn skal få de bedste muligheder for at klare sig på lige fod med danske børn, er det nødvendigt at tage positivt udgangspunkt i, at en klasse består af mange forskellige sprog og kulturer på en måde, så det gavner både minoritetsbørnene og de danske børn.
Interkulturel pædagogik har fokus på de særlige udfordringer, de ansatte oplever i hverdagens kulturmøder og hvordan man bedst muligt planlægger og udfører sin undervisning og det pædagogiske arbejde i en flerkulturel sammenhæng.
|
|
Eksempler på udførte opgaver
Undervisningsministeriets udvekslingsafdeling CIRIUS: Workshops i 'Intercultural Learning' for unge europæere på praktikophold under programmet European Volounteer Service. To-tre gange årligt siden 2003.
AFSInterkultur: Workshops i kulturmøder og interkulturel kommunikation for frivillige ledere. 2006/2007.
UC2 - CVU København og Nordsjælland: SPROG OG FAG. Længere kurser for folkeskolelærere, modulet: Interkulturel pædagogik - kulturmødet i folkeskolen. 2006/2007.
|
|
|
Bohult Backagården, Bohult
360 73 Lenhovda
|
Tel: +46-474-24 000
Mobil: +46-70-25 09 108
|
|
info@helde.dk
|
|
|
|
|
|
|
|